Sikken et Herlevløb

Hele 503 deltagere havde tilmeldt sig årets Herlevløb, der effektfuldt fik skudt Herlev Festuge i gang. Vejret var perfekt til løb og et entusiastisk publikum bar løberne gennem Herlevs gader, efter at borgmester Thomas Gyldal Petersen, der selv løb med på 5 km, havde skudt løbet i gang
 
 
Børneløbet på 2,5 km er skudt i gang
 
Løbsrekord på 10 km for mænd
Herlevløbet er først og fremmest familiernes løb, men også eliten havde fundet vej til Herlev Bygade. Således satte Martin Egebjerg Olesen fra HMRC en suveræn løbsrekord i mændenes 10 km, da han med flotte 31:13 minutter pulveriserede den gamle rekord fra 2010 med hele 45 sekunder. At løbet havde høj klasse blev understreget af, at Martin med samme tid kunne have været nr. 4 i denne weekends 10.000 meter på bane i Odense ved de danske mesterskaber. Men Martin valgte Herlevløbet!
 
Suveræne Sofia
I kvindernes 5 km havde Herlevløbet endnu engang besøg af suveræne Sofia Thøgersen fra Sparta. 13-årige Sofia vandt sidste år børneløbet på 2,5 km i ny løbsrekord, men var nu rykket op i voksenrækken. Men det holdt hende ikke tilbage fra at slå alle øvrige kvindelige deltagere. Sofia sejrede suverænt i tiden 17:58 minutter.
 
Folkefest i Herlevs gader
Men alle 444 gennemførende deltagere fik en fest i Herlevs gader. I flere uger havde frivillige fra Herlev Løbe- og Atletikklub forberedt løbet, så da vejrguderne viste sig fra deres bedste side, stod løberuten klar til alle deltagerne. Der blev løbet, svedt og jublet undervejs. Tak til Herlevløbets sponsorer – og især hovedsponsor Jyske Bank.
 
Herlev Bladets fotograf og borgmesteren står klar til give medalje til første løber i mål 
 
Masser af tilbud i Herlev Løbe- og Atletikklub
Har du fået mod på mere, så har Herlev Løbe- og Atletikklub masser af gode tilbud til dig, der vil dyrke løb og atletik.
 
Onsdag den 5. september starter et nyt begynderhold for dig, der vil lære at løbe. Se mere HER
 
Hver mandag og onsdag er der både løb og atletik på programmet. Se mere om løb HER og atletik før børn og unge HER.
 
Resultater
 
2,5 km piger
  1. Amalie Grønlund                                                           10:51
  2. Katrine Sundbo                                                              11:18
  3. Katharina Zobel, Herlev Svøm                                      11:23                 
Alle resultater piger 2,5 km HER 
 
2,5 km drenge
  1. Lau Kjærsgaard                                                              09:30
  2. William Thøgersen, Sparta                                             09:38
  3. Benjamin Benchimol, Farum Boldklub                          09:46
Alle resultater drenge 2,5 km HER 
 
5 km kvinder
  1. Sofia Thøgersen, Sparta                                                17:58
  2. Caroline Rødgaard-Jessen, Ballerup Atletikklub          19:33
  3. Allison Kjærsgaard, Fit and Strong with Allie              22:41                 
Alle resultater kvinder 5 km HER
 
5 km mænd
  1. Simon Holbek, HMRC                                                    15:43
  2. Erik Zobel, Team Kaiser Sport                                        17:07
  3. Rolf Traberg, Herlev Løbe- og Atletikklub                     17:20  
Alle resultater mænd 5 km HER 
 
10 km kvinder
  1. Jannie Jensen, HMRC                                                      38:36
  2. Karina Sørensen, SNIK                                                    38:55
  3. Heidi Østergaard                                                               39:40
Alle resultater kvinder 10 km HER 
 
10 km mænd
  1. Martin Egebjerg Olesen, HMRC                                        31:13
  2. Kasper Laumann Hartlev, HMRC                                      31:35
  3. Thomas Greve Jensen, Full Performance                           35:18
Alle resultater mænd 10 km HER
 
Se reportage og video fra Herlev Bladet

Sponsorer og samarbejdspartnere